Mød underviserne
Indhold i TikTok Masterclass
Modul 1:
Velkommen
Velkommen til PL & Partners’ TikTok masterclass! Her får du en introduktion til en af de nyeste sociale medier på blokken. Du møder også undervisere og får en god introduktion til, hvordan du får mest ud af masterclassen.
Modul 2:
Introduktion til organisk TikTok
Vi dykker ned i organisk TikTok. Her får du en god forståelse for, hvornår det er den rigtige vej at gå. I dette modul bliver du også klog på samspillet mellem organisk og betalt annoncering. Du lærer også at opsætte din TikTok-profil og hvordan et godt TikTok-opslag egentlig ser ud.
Modul 3:
Skalering med organisk TikTok
Skalering kræver en god proces. I dette modul dykker vi ned i processen bag organisk vækst på TikTok. Fra dybdegående research og planlægning til selve optagelsen og produktionen af videoer. Du lærer også at evaluere på dit data, sådan at du løbende kan forbedre din tilstedeværelse.
Modul 4:
Community management
At bygge og vedligeholde et community er essentielt på TikTok. I dette modul undersøger vi, hvorfor det er vigtigt – både i forbindelse med organiske opslag og betalt annoncering. Du lærer også om tone of voice på TikTok, og hvordan du kommunikerer autentisk og engagerende med dine følgere.
Modul 5:
Introduktion til TikTok annoncering
I dette modul skal vi til for alvor til at snakke TikTok-annoncering. Hvad adskiller godt organisk indhold fra betalt indhold? Du får effektive budstrategier, de mest essentielle regler og bliver samtidig klog på, hvordan TikTok kan integreres i din marketing-funnel og -strategi.
Modul 6:
Gennemgang af TikTok Business Center
TikTok Business Center er der, hvor magien sker: I dette modul bliver du ekspert i at opsætte dit Business Center, din annoncekonto og at håndtere alt fra oprettelse til betalingsløsninger. Du lærer også, hvordan du inviterer samarbejdspartnere og effektivt forbinder din organiske profil med din annoncering.
Modul 8:
App tracking
I dette modul udforsker vi app-tracking inden for TikTok. Lær, hvad app-tracking er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan god tracking kan hjælpe din markedsføring. Som bonus får du en trin-for-trin vejledning i opsætning via AppsFlyer, så du er klædt godt på fra start.
Modul 7:
TikTok webtracking
Oprettelse af TikTok Pixel og TikTok-integration med Shopify og WooCommerce. Når du har set dette modul, forstår du vigtigheden af præcis sporing, og hvordan du optimerer din TikTok-markedsføring med reel dataindsigt.
Modul 9:
Målgrupper
Målgrupper er nøglen til effektiv TikTok-markedsføring. I dette modul bliver du klog på, hvordan du opretter gode målgrupper, de forskellige målgruppekategorier og deres potentiale. Du får indblik i best practice for målgrupper i 2023, og hvordan du bør skræddersy din tilgang til TikTok.
Modul 10:
Opsætning af katalog
I dette modul bliver du klog på TikTok-kataloger. Er et katalog noget for dig? Og hvem kan egentlig få noget ud af det? Du lærer at opsætte dit katalog - uanset om det er tilknyttet din shop eller sat op manuelt. Dyk ned i værktøjet og skab en solid base for din TikTok-annoncering.
Modul 11:
Opret din første kampagne
Ingen annoncering uden annoncer: I dette modul bliver du introduceret til kampagnelagene i TikTok Ads Manager (Kampagne, Annoncegruppe og Annoncer). Du får en gennemgang af alle lagene, sådan du er klar til at opsætte din første TikTok-annonce ud fra best-practice.
Modul 12:
Kampagnestruktur
Dykker du et spadestik dybere ned, er kampagnens opbygning ét, men en god struktur er alt. Forstå vigtigheden af konsistent navngivning, skelnen mellem top- og bottom funnel, og kunsten i korrekte ekskluderinger. Vi krydrer modulet med velafprøvede eksempler, så du er rustet til at skabe en gennemtænkt kampagnestruktur.
Modul 13:
Design din vinder-TikTok
På TikTok er spillereglerne anderledes. Lær forskellen mellem Meta og TikTok, og hvordan den rette kombination af headlines og call-to-actions kan gøre forskellen. Du kommer også til at snuse til Spark Ads, og du får vores opskrift på et vinder-kreativ, som får folk til at stoppe op.
Modul 14:
TikTok creators
Overvejer du at samarbejde med en creator? Vi klæder dig på: Fra at spotte det perfekte match til at forstå dynamikken i et velfungerende samarbejde. Uanset om det er en micro- eller en mega-influencer, får du en indflyvning i, hvad forskellene er, og hvornår du skal gå med den ene fremfor den anden.
Modul 15:
Løbende optimering af din annoncering
Med kontinuerlig evaluering og finjustering i din annoncering har du ekstra gode kort på hånden. I dette afsnit bliver du introduceret for essensen af KPI'er, proxy metrics og KPI-hierarkiet. Du lærer også TikTok’s læringsfase at kende og får samtidig vores bedste råd til at teste, rotere annoncer og mestrer TikTok’s automatiske regler.
Modul 16:
Audit af din annoncekonto
Et audit er en inspektion af en annoncekonto. Og hvis du skal hjælpe din virksomhed, skal du vide, hvad du skal kigge efter. I dette modul bliver du ekspert i at lave en audit: Hvad er vigtigt at kigge på? Hvad er processen bag? Og hvordan ser en god TikTok-audit egentlig ud?
Modul 17:
Rapportering af dine resultater
At rapportere er mere end blot tal og grafer. Når du dykker ned i enkelte kanaler kontra rapportering over flere kanaler, hvad er så faldgruberne ved sidstnævnte? I dette modul bliver du klædt på til at designe en god rapport, der taler til din modtager, og som har fat i den lange ende.
Modul 18:
Cases
Kom med bag scenetæppet hos PL & Partners: I dette modul får du en gennemgang af 6 forskellige TikTok-cases. Du får mange af vores hemmeligheder og overvejelser bag og får konkret inspiration, som du kan bruge til at lægge en bedre digitale strategi og forbedre din TikTok-annoncering.
Modul 19:
Next steps
Tillykke! Du er stortset i mål. I dette modul skal vi snakke om, hvilke veje du kan gå herfra for at blive endnu dygtigere. Har du ekstra blod på tanden? Nu er du også klar til at tage vores valgfri TikTok-eksamen, hvor du skal til mundtlig fremlæggelse i en konkret case. Vi glæder os til at møde dig 👋
"Super værdifuld masterclass - hvad end man skal have en opfrisker på viden, videreuddanne sig eller lære TikTok fra ny; så er Academy oplagt."
Vi giver første omgang
Bureauet bag Academy
Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål
Hvor god skal jeg være for at tage en masterclass?
Nybegynder eller erfaren, vores masterclasses giver dig solid viden fra start til slut. Vi starter med grundlaget og går gradvist dybere ind i tekniske emner. Er du allerede erfaren, vil du hurtigt kunne navigere i de første moduler og fortsat udbygge dine færdigheder med mere komplekse emner.
Hvad kan jeg forvente af at være en del af Academy by PL & Partners?
Academy by PL & Partners er ikke kun masterclasses i digital annoncering, men et helt fællesskab. Udover videoer, skabeloner og quizzes får du adgang til unikke muligheder som en gratis årlig sparringsession med en senior-specialist. Vi holder online Q&A hver anden uge og tilbyder adgang til en eksklusiv netværksgruppe. Her får du skræddersyet rådgivning og mulighed for at udvide dit professionelle netværk.
Hvad koster de forskellige masterclasses?
Tilmeld dig Academy by PL & Partners for et års eksklusiv adgang til masterclasses og sparringsmuligheder. Vores nuværende masterclass-priser ser sådan ud:
Meta Masterclass: 19.900 DKK / år
TikTok Masterclass: 19.900 DKK / år
Datadrevet Content Masterclass: 12.000 DKK / år
Hvis du har fået lyst til at hoppe på flere læringsrejser, har vi en god nyhed til dig: Hvis du beslutter dig for at udforske mere end én masterclass, vil vi skubbe prisen lidt i den rigtige retning. Vi tror nemlig på, at du skal have adgang til alt det ekstra, der følger med Academy by PL & Partners, uden at din pengepung skal lide. Er du interesseret i flere masterclass, så book et møde med os og hør mere.
Meta Masterclass: 19.900 DKK / år
TikTok Masterclass: 19.900 DKK / år
Datadrevet Content Masterclass: 12.000 DKK / år
Hvis du har fået lyst til at hoppe på flere læringsrejser, har vi en god nyhed til dig: Hvis du beslutter dig for at udforske mere end én masterclass, vil vi skubbe prisen lidt i den rigtige retning. Vi tror nemlig på, at du skal have adgang til alt det ekstra, der følger med Academy by PL & Partners, uden at din pengepung skal lide. Er du interesseret i flere masterclass, så book et møde med os og hør mere.
Hvis du sidder på kanten af stolen og spekulerer på, om det hele er noget for dig, så slap helt af – vi har en prøvetur klar til dig. Du kan smugkigge på de første moduler af hvert kursus helt gratis og beslutte dig senere. Så der er ingen grund til at vente – velkommen til Academy by PL & Partners.
Kan privatpersoner få fradrag ved købet af en masterclass?
Når du driver en enkeltmandsvirksomhed, åbner Academy by PL & Partners døren til potentielle fradrag for alle vores masterclasses.
Lad os illustrere det med et eksempel:
Prisen på Meta-kurset kan skrumpe betydeligt med moms- og skattefradrag: 19.900 kr. x 0,92 (Arbejdsmarkedsbidrag) x 0,60 (standard skattesats) = 10.985 kr.
Så i realiteten vil dette kursus kun koste dig 10.985 kr. efter at have udnyttet fradragene for moms og skat (hvis du er berettiget).
Vær opmærksom på, at dette regnestykke bygger på værdier for en person, der betaler almindelig skat. Skatteprocenten svinger fra person til person. Vi tager udgangspunkt i en standard skattesats på 40%, men du kender helt sikkert dit eget skatteforhold endnu bedre.
For at høste frugterne af denne mulighed skal din virksomhed have en indkomst. Hvis ikke, kan skattemyndighederne komme med indsigelser, da din virksomhed eventuelt bliver anset som "tom". Dog er der håb for selvstændige konsulenter – blot én betalende kunde er nok til at begynde at snuse til disse fradragsfordele. Husk også, at SKAT kræver, at kurset bygger på "opdateret" viden, ikke nyudviklet, for at være berettiget til fradrag.
Husk, at reglerne og mulighederne for fradrag varierer fra person til person. Det er en beslutning, du selv skal tage, og vi lægger derfor ansvaret over på dig. Så tag din tid, søg råd og beslut dig med omtanke.
Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg ikke er tilfreds?
Hvorfor er der kun 10 pladser om måneden?
Hos Academy by PL & Partners fokuserer vi på optimal medlemsoplevelse gennem grundig introduktion, 1:1-sparring, Q&A, eksamener og netværksarrangementer. Vi sikrer, at kun de mest motiverede med størst potentiale for udbytte får adgang.
Er det muligt at købe flere licenser på én gang?
Ja, du kan købe flere licenser til vores platform for at styrke kompetenceudvikling i din virksomhed. Har du spørgsmål eller vil vide mere? Book et møde for en uddybende snak.